Pyroman i retten: Jeg tog kokain før ildspåsættelser


Anholdelsen af den 23-årige torsdag aften


En 23-årig mand har fredag erkendt i retten, at han står bag to påsatte brande, den ene på værtshuset på Landgreven i Holbæk torsdag aften og den anden i to containere på Tølløse Slots Efterskole i juli måned.

LÆS OGSÅ: Ung mand anholdt for at sætte ild på værtshus
LÆS OGSÅ: Brand på efterskole: Formentlig påsat
– Jeg ved ikke hvorfor, jeg får lyst til at tænde ild, men begge gange har jeg taget kokain lige inden, og det er måske derfor, sagde den 23-årige brandstifter i grundlovsforhøret ifølge sn.dk

Ved branden på værtshuset Landgreven torsdag aften satte den 23-årige mand ild til en stor rulle toiletpapir. Branden blev hurtig slukket, men alle gæsterne blev evakueret og toilettet er blevet røgskadet.

Ved branden på Tølløse Slots Efterskole satte den 23-årige ild til nogle containere, og der skete skader for mere en halv million kroner.

Manden blev varetægtsfængslet i første omgang frem til 7. oktober 2014.