Anholdt i håndjern får peberspray: Nu bliver det undersøgt


For to dage siden kunne Local Eyes vise denne her video af den voldsomme anholdelse, hvor en mand i håndjern får sprøjtet peberspray direkte i ansigtet af en civilbetjent.

Like localeyes.dk på Facebook

Videoen er blevet delt mange tusinde gange på Facebook og nu er videoen også kommet Den Uafhængige Politiklagemyndighed for øjet. De skriver følgende i en pressemeddelelse:

###
– Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er blevet gjort opmærksom på en videooptagelse, som for tiden rundsendes på Facebook. Videooptagelsen viser en politipatruljes anholdelse af en person, som i forbindelse med anholdelsen eksponeres med peberspray af den ene af de to polititjenestemænd, der foretager anholdelsen.

Politiklagemyndigheden har på baggrund af videooptagelsen besluttet at iværksætte en nærmere undersøgelse af episoden, skriver Den Uafhængige Politiklagemyndighed pressemeddelelse.

Personen står sammen med to venner foran en frisørsaloon på Istedgade. Han venter på at kunne blive klippet.

Der kommer to civilbetjente hen til ham og spørger hvad han laver der. Han svarer, at han har en frisøraftale i frisørsaloonen og venter på at komme til.

Civilbetjenten virker tydeligt overrasket over, at han taler dansk. Han fortæller betjentene, at han har ret til, at stå her og vente.

En af civilbetjentene tager pludselig fat i ham og skubber ham op i en butiksrude.

Betjentene smider ham ned på jorden med den ene betjent oven på sig. Han har fået håndjern på da den anden civilbetjent sprøjter den anholdte direkte i ansigtet med peberspray.

– Han kaster mig ned på jorden og hans makker, som i kan se på videoen, holder mig fast og sprøjter mig i ansigtet flere gange og meget tæt på mine øjne. Jeg bliver ved med at sige, at det gør ondt, skriver den anholdte på Facebook.