19-årig bilist taget med ecstasy


Arkivfoto


En politipatrulje så fredag aften en Mercedes på Skælskørvej i Sorø, og betjentene besluttede sig for at standse bilen rutinemæssigt.

Like localeyes.dk på Facebook

Det var føreren af Mercedesen ikke indstillet på og fortsatte sin kørsel til stationen i Sorø, hvor bilen blev parkeret.

På en af perronerne fandt betjentene tre personer, og den ene blev af vidner genkendt som fører af Mercedesen.

Det var en 18-årig mand fra Fuglebjerg, og han blev sigtet for tyveri af nummerplader, da det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, var stjålet i Fuglebjerg i maj måned.

Ved en ransagning af bilen blev der fundet 15,7 gram ecstasy, og den 18-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.49