Butikstyve ville ikke betale for varer og slog ansat


Arkivfoto


Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at fire mænd og en kvinde havde fyldt to indkøbsvogne med varer fra Rema 1000 på Dyssegårdsvej i Næstved og nægtede at betale.

Like localeyes.dk på Facebook

På vej ud af forretningen blev en butiksmedarbejder slået af en af gerningsmændene. Herefter kørte de væk i en Mercedes, som vidner nåede at se registreringsnummeret på.

Derfor kunne politiet ca. 20 minutter senere anholde fire mænd på hhv. 18, 22, 39 og 43 år samt en kvinde på 19 år.

Den 22-årige og 39-årige  blev sigtet for forsøg på tyveri. Desuden blev den 43-årige sigtet for vold.