Cykelkælderen er fuld af vand, og bilerne på gaden er druknet. Efterdønningerne af et voldsomt skybrud, som det København oplevede i weekenden, er tydelige for det blotte øje.
Men det kræver tid og store investeringer, hvis man skal sikre de danske veje mod skybrud. Det siger Carsten Rosted Petersen, der er formand for Ingeniørforeningens Spildevandskomité.
– Man skal have lavet nogle skybrudsveje, så vandet kan komme væk eller et sted hen, hvor det ikke gør skade. Det handler om at indrette overfladen eller infrastrukturen sådan, så store mængder vand kan løbe på vejen.
– Så længe, man kan holde ombygningerne på overfladen, er det en stor investering, men det bliver rigtig dyrt, når man skal grave noget ned under jorden. I praksis tager det nogle år, det er ikke noget, man kan lave fra den ene dag til den anden, siger han til Ritzau.
Han påpeger dog, at det kan være en god investering, fordi forebyggelsen kan komme til at tjene sig selv ind.
– Jeg tror på, det er en god investering, hvis man ser på de milliarder, som skybruddet i 2011 blev opgjort til. Der ville være mindre skader, hvis man inden havde investeret penge i klimatilpasning af vejene i stedet, siger Carsten Rosted Petersen.
Indtil skybrudssikringerne er på plads, kan et større og mere forudseende beredskab hindre store skader, mener ingeniøren.
Selv om det er store og omfattende investeringer, er metoderne til sikringsindgreb forholdsvis simple.
– Rent praktisk skal man måske løfte lidt på kantstenen nogle steder, indrette nogle grøfter, og hvis ikke det er muligt, så må man ty til at lave nogle store rør under jorden, hvor vandet så kan løbe i.
– I Københavns tilfælde er det jo oplagt, at vandmasserne løber ned mod havnen. Langt de fleste steder vil der være et naturligt fald, hvor vandet kan løbe ud, siger Carsten Rosted Petersen.
Ifølge den seneste opgørelse fra Naturstyrelsen har 81 kommuner været eller er i høring med en klimatilpasningsplan. De sidste 17 er fortsat ved at udarbejde én.
/ritzau/
