Somaliere efterlyses efter blodigt overfald i Aarhus


Arkivfoto


Efter et blodigt overfald mandag midt i Aarhus beder politiet om hjælp for at finde tre voldsmænd, som angiveligt stak offeret i hovedet med en spids genstand.

Like localeyes.dk på Facebook

Mandens tilstand er kritisk, lyder det tirsdag i politiets pressemeddelelse om den 27-årige, der behandles på Aarhus Universitetshospital.

Overfaldet skete på Hjortensgade nær Vesterbro Torv ved halv 10-tiden.

I forretningen Kiwis vareindlevering opstod der et slagsmål mellem to grupper – på den ene side den 27-årige og hans kammerat og på den anden tre andre mænd, som stak af, og som nu efterlyses.

Offeret og hans bekendte var kørende i en sølvfarvet Jaguar, som holdt ud for 7-Eleven forretningen.

De tre andre kom i en mindre lys personbil. Efter volden kørte de ad Vesterbrogade og videre ad Silkeborgvej, lyder det fra politiet.

To af de efterlyste har somalisk udseende, mens den tredje har mellemøstlig eller afrikansk baggrund.

Sidstnævnte er høj og kraftig og var iført en brunlig fleecetrøje med sorte markeringer på ærmerne, hvid t-shirt, sorte bukser samt rødlige Nike-sko.

De to somaliere var iført henholdsvis en rød Adidas-trøje og hvide bukser og en blå hættetrøje og grønlige camouflagebukser.

Mandag ønskede politiet ikke at sige noget om sagen, men efter et døgn har man udsendt en appel til offentligheden om hjælp til opklaringsarbejdet.

/ritzau/