Jødisk skole udsat for politisk hærværk


Arkivfoto


Carolineskolen, der er en jødisk privatskole på Østerbro i København med 200 elever, er natten til fredag blevet udsat for hærværk. På skolen er der blandt andet smadret ruder, lige som der også er skrevet anti-jødisk graffiti på skolens mure. Graffitien har skolen fra morgenstunden dækket af.

Like localeyes.dk på Facebook

Hærværksmændene har klippet hul i et hegn for at komme ind på skolens område. Det skriver tv2.dk.

Skolen har ikke tidligere været udsat for noget lignende, oplyser skoleleder Jan G. Hansen til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Pro-israelsk demonstration opløst af politiet
LÆS OGSÅ: 50 demonstranter tilbageholdt af politiet

Fredagens undervisning gennemføres som planlagt, men flere forældre har holdt sine børn hjemme fra skole.

De børn, der er mødt frem, har fået en orientering om situationen.

– Vi har forklaret børnene, at dette udspringer af konflikten i Israel. En konflikt, som vi føler os langt fra. Vi er jo blot en jødisk skole i København, siger skolelederen til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Pro-israelske demonstranter provokerer bevidst palæstinensere
LÆS OGSÅ: Pro-israelske demonstranter provokerer bevidst palæstinensere
Carolineskolen har både vuggestue, børnehave og skole på området.

/ritzau/