Arkivfoto
I dag klokken ca. kl. 16.00 vil mange udrykningskøretøjer begive sig på vej til Københavns Lufthavn i forbindelse med en øvelse i det, myndighederne betegner som en “fuldskalaøvelse”.
Denne type øvelser afholdes regelmæssigt omkring Københavns Lufthavn, som ifølge lovgivningen er forpligtiget til at afholde øvelser med 4-årige intervaller.
I øvelsen deltager en lang række myndigheder, som løser hver deres myndighedsopgave.
Øvelsen finder sted på Amager ved Kystvejen, tæt på parkeringsanlæg P17. Øvelsen forventes afsluttet ca. kl. 21.00.
Øvelsens formål er blandt andet at efterprøve hovedplanen for alarmering og beredskabet i Københavns Lufthavn, herunder samarbejdet mellem de parter der berøres, når hovedplanen aktiveres.
Politiet vurderer, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå trafikale udfordringer i området, hvor øvelsen afholdes.