Mand dræbt i arbejdsulykke: Fik et ton stål over sig


Arkivfoto


En 36-årig mand fra Hobro har mistet livet i en arbejdsulykke torsdag middag, da han fik flere ton stål over sig på Dansk Stål i Hobro, oplyser Nordjyllands Politi.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Han er afgået ved døden, efter at han har fået flere ton stål ned over sig. Han har ikke været klemt fast, men derimod ramt af stålet, siger vagtchef Carsten Kjær til Ritzau.

Ulykken skete på Industrivej 5, og politiet blev alarmeret klokken 11.37.

Arbejdstilsynet er nu på ulykkesstedet, hvor de forsøger at fastslå årsagen.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/