Taget med et gram hash og spyttede betjent i hovedet


Arkivfoto


I forbindelse med en rutinemæssig ransagning af en lejlighed i Birkevænget i Nakskov kom en 23-årig mand fra byen og blandede sig i betjentenes arbejde.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Han forsøgte bl.a. at forhindre, at betjentene kunne udføre deres arbejde og så talte han temmelig fornærmende til dem.

Da politiet gentagne gange havde bedt ham om at forlade stedet, uden at det skete, blev de nødt til at anholde manden.

I den forbindelse spyttede han den ene betjent i ansigtet. Derfor blev han sigtet for vold mod tjenestemand, for at lægge hindringer i vejen for politiet og for fornærmelig tale over for betjentene.

Den 23-årig mand blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da politiet ved visiteringen fandt 1,13 gram hash.

Han fik et par timer på politistationen og blev lukket ud igen, da han var faldet til ro.