Blotter efterlyses i Ballerup


Arkivfoto


Torsdag den 14. august kl. 18.30 blev en 19-årig pige udsat for en ubehagelig episode på Høstbuen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Hun gik på stisystemet mod Vestbuen, da hun blev opmærksom på en mand der cyklede langsomt bag hende. Hun trak ind til siden så han kunne komme forbi, men i stedet stoppede han op og blottede sig for hende.

Herefter drejede han ind ad en lille sti ved en børnehave mod et beboelseskvarter.

Han beskrives som:

A: Dansk mand, 40-50 år og spinkel af bygning. Han havde kort lyst hår, var iført en orange T-shirt, løse træningsshorts og havde en computertaske over skulderen. Han cyklede på en herrecykel.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48