Hovsa: Fartdjævel trykkede på speederen foran politibil


En civil politibil måtte presse vognen op til 200 km/t for at følge med en bilist, da han i februar trykkede hårdt på speederen, intetanende om at der lå en civil patruljevogn lige bag ham.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det kom frem under en retssag i denne uge i Helsingør Byret, skriver lokalavisen.dk

Episoden fandt sted i februar på Helsingørmotorvejen, hvor betjentene fik stoppet bilisten omkring Kokkedal.

Inden da måtte betjentene helt op omkring 200 km/t for at følge med bilisten, men den endelige fartmåling, som kunne præsenteres i retten, var på 154 km/t.

Bilisten nægtede sig skyldig, men dommeren fandt fartmålingen dokumenteret og idømte bilisten en bøde på 4.000 kroner. Han skal desuden betale sagens omkostninger.