Politiet efterlyser gammel dame med to små bidske hunde


Arkivfoto


I forbindelse med åbning af Mosede Fort den 6. august 2014 blev en 4-årig pige fra Greve kl. ca. 1528 bidt i ansigtet af en hund. Hunden blev ført at en ældre dame, som var på stedet i anledning af åbningen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Hundeejeren havde 2 mindre hunde med sig, der var i snor. Pigen legede med den ene hund. Af ukendt årsag bed den pigen i ansigtet, men den ældre dame forlod stedet uden at give sig kende.

En ambulance blev tilkaldt, og pigen blev efterfølgende behandlet på Køge sygehus for et mindre bidsår i ansigtet.

Lokalpolitiet i Karlslunde vil gerne i kontakt med hundeejeren i anledning af sagen. Kontakt politiet på tlf. 114.