Kokain-bagmand hentet fra USA og fængslet i Esbjerg


Arkivfoto


Syd- og Sønderjyllands Politi har fremstillet en 39-årig nigeriansk mand i grundlovsforhør for lukkede døre i retten i Esbjerg. Politiet betragter manden som bagmand i en narkoring.

Like localeyes.dk på Facebook

Han er sigtet for at have indsmuglet godt tre kilo ren kokain fra blandt andet Spanien og fået solgt knap seks kilo opblandet kokain i Esbjerg-området.

Han sigtes også for at have forsøgt at indsmugle og sælge yderligere tre kilo kokain fra Spanien til Danmark.

Syd- og Sønderjyllands Politi hentede i sidste uge manden i New York. Han blev på dansk foranledning anholdt i USA i maj 2014.

I samme sag er der tidligere dømt 13 personer – alle for videresalg af den indsmuglede narkotika:

En 46-årig mand fra Nigeria fik fængsel i 7 måneder og blev udvist af Danmark i seks år

En 25-årig mand fik 10 måneders fængsel

En 31-årig mand fik 1 års fængsel

En 35-årig mand fik fængsel i 1 år og 3 måneder

En 26-årig mand fik fængsel i 1 år og 3 måneder

En 35-årig mand fra Nigeria fik 1 år og 7 måneder og blev udvist af Danmark for bestandig

En 36-årig mand fra Nigeria fik fængsel i 2 år og 6 måneder og blev udvist fra Danmark for bestandigt.

En 36-årig mand fik fængsel i 2 år og 6 måneder

En 34-årig nigeriansk mand fik fængsel i 2 år og 9 måneder og blev udvist af Danmark for bestandig

En 36-årig mand fik fængsel i 2 år og 9 måneder

En 25-årig mand fik fængsel i 3 år

En 39-årig mand fik fængsel i 4 år

En 28-årig mand fik fængsel i 4 år

Den 39-årige, der betragtes som hovedmanden, blev varetægtsfængslet i fire uger.