Fængslet: Opsøgte mand bevæbnet med kødøkse


To mænd bevæbnet med kødøkse opsøgte mandag en mand i Padborg. Han kunne dog flygte og fik alarmeret politiet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Episoden skete mandag aften i Padborg i Sønderjylland.

Her opsøgte de to mænd på henholdsvis 43 og 23 i fællesskab en 33-årig mand. De var bevæbnet med en kødøkse. Manden flygtede og alarmerede politiet.

De to mænd er sigtet for forsøg på grov vold. De blev tirsdag fængslet i to uger efter et grundlovsforhør i retten i Sønderborg.

De fængslede nægter sig skyldige, men de kærede ikke fængslingen.

Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre, derfor kan politiet ikke oplyse yderligere i sagen.