Røver slog kvinde i hovedet med en gren


Lørdag den 9. august kl. 10.11 fik et svensk ægtepar sig en forskrækkelse, da de var ude og gå en tur på Korsdalsvej ved Absalon Camping i Rødovre.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

En røver sprang ud foran dem fra en busk, slog kvinden hårdt med en gren.

Røveren råbte at de skulle give ham deres penge. Det nægtede manden dog og fik skræmt røveren væk. Han løb fra stedet mod idrætsanlægget og beskrives som:

A: Dansk mand, 20-25 år, 165-170 cm høj og spinkel af bygning. Han var iført grå bukser, sort hættetrøje og grøn bandana foran ansigt og næse. Han lignede en misbrugstype.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, som besvares døgnet rundt.