Irak: 500 yazidier henrettet og 300 kvinder taget som slaver


Sunnimuslimske ekstremister fra Islamisk Stat (IS) har dræbt mindst 500 irakere fra den religiøse yazidi-minoritet i forbindelse med gruppens offensiv i det nordlige Irak, siger landets menneskerettighedsminister til Reuters.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Han siger samtidig, at flere af ofrene var børn og kvinder, og at de irakiske myndigheder kan bevise, at flere af dem blev begravet levende i massegrave.

LÆS OGSÅ: Massedrab sender irakere på flugt til Syrien
Omtrent 300 kvinder er desuden blevet kidnappet som slaver, fortæller ministeren, Mohammed Shia al-Sudani.

/ritzau/Reuters