Østjyllands Politi modtog klokken 03.22 en anmeldelse om en voldtægt begået i en lejlighed i Randers midtby.
Forurettede er en 18-årig kvinde fra Randersområdet, og en 22-årig lokal mand er anholdt i sagen. Gerningsstedet er den 22-åriges lejlighed, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet ønsker ikke at oplyse detaljer om sagen, eller hvad der er gået forud for voldtægten.
– Vi har af hensyn til den fortsatte efterforskning ikke yderligere oplysninger, skriver vagtchef Jens Rønberg i en pressemeddelelse.
Den 22-årige fremstilles klokken 13 i et grundlovsforhør i Retten i Randers.
/ritzau/