Natten til søndag blev en 17-årig pige forsøgt voldtaget på Smukfest.
Pigen kom gående på en sti da to mænd tog kontakt til hende. De ville godt hygge sig med pigen, som hun dog afslog.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtDerefter blev hun trukket ind i nogle buske. – Den ene af mændene knapper hendes bukser op og trækker bukserne ned til omkring knæhøjde, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Newsbreak.dk.
Da der kom flere personer gående på stien opgav voldtægtsmændene og løb væk.
Manden, der forsøgte at voldtage den 17-årige pige beskrives som mellemøstlig eller arabisk af udseende, 22-23 år, 160-165 centimeter høj, almindelig til muskuløs af bygning, kort sort hår – kort i siderne og længere i toppen. Han var iført en mørk trøje med lynlås og mørke stramtsiddende bukser. Han havde et modermærke ud for venstre øre. Han havde røde solbriller sat op i håret. Og han talte danske med accent.
Medgerningsmanden, der ikke var aktiv i voldtægtsforsøget beskrives som 22-23 år, 160-165 centimeter høj og kort sort hår – kort i siderne og længere i toppen.
Politiet vil gerne høre fra personer, der har observeret noget omkring stisystemet mellem klokken 01-01.25. Eller vidner, der har set mændene eller pigen.
Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.