Hver sjette af landets 98 kommuner er fortsat ikke på plads med de klimatilpasningsplaner, som regeringen og Kommunernes Landsforening helt tilbage i sommeren 2011 ellers aftalte skulle være klar ved udgangen af 2013.
Planerne er omdrejningspunktet i kommunernes indsats for at håndtere store klimaforandringer og ekstremt vejr. De skal både kortlægge risikoen for oversvømmelser og pege på tiltag til at imødegå dem og prioritere indsatsen.
Ifølge Naturstyrelsen har 81 kommuner været eller er i høring med deres klimatilpasningsplan. De sidste 17 er fortsat kun ved at udarbejde en.
Ifølge funktionsleder Mikkel Hald fra Naturstyrelsen er det centrale dog, at alle kommuner er i gang.
– Vi snakker om planer, der skal være med til at tilpasse kommunernes infrastruktur over årtier. Så det vigtigste er, at alle efter lidt tøven i starten er i gang med opgaven, siger han.
En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen blandt 2000 danskere viser, at mange private boligejere selv har lært lektien efter den tvivlsomme fornøjelse af at stå i vand til kælderhalsen.
Hver femte af de, der bor i hus med kælder, har investeret i foranstaltninger som tilbageløbsventil i kloakken for at undgå konsekvenserne af kraftige regnskyl. Yderligere syv procent har planer om det, og 17 procent ville gerne, men synes det er for dyrt.
Formanden for ingeniørforeningen IDA’s Spildevandskomit, Carsten Rosted Petersen, glæder sig over, at danskerne tager klimaforandringerne alvorligt. Men han mener, at det i høj grad også er en samfundsopgave at sikre borgerne mod følger af ekstremt vejr.
– Selvom kommunerne er på vej med klimaplaner, kan man godt frygte for, hvor lang tid der så reelt går, før planerne bliver til noget, og hvis den politiske bevågenhed daler.
– Når vi designer og bygger nyt i vore byområder, skal vi tænke løsninger ind, som håndterer regnmasserne oppe på overfladen, så vandet forsinkes og ledes bort uden store oversvømmelsesskader, siger Carsten Rosted Petersen.
/ritzau/
