Betjente kvæstet i trafikulykke


En varebil overså tilsyneladende en politibil med udrykning på Vesterbro i København onsdag morgen. Ingen personer er kommet alvorligt til skade, oplyser Københavns Politi.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– En varebil kommer ud foran, og de kører sammen, siger vagtchef Mads Firlings til Ritzau.

– Føreren af varebilen er uskadt, og betjentene er ikke kommet alvorligt til skade. Den ene er teknisk fastklemt, fortæller vagtchefen.

Teknisk fastklemt betyder, at førere i realiteten ofte kan komme ud selv, men vedkommende har klaget over ryg- eller nakkesmerter og derfor skal skæres fri, så der ikke sker yderligere nerveskade.

Ulykken skete på Skelbækgade klokken 7.24. Gaden er nu spærret af, og der er redning på stedet.

/ritzau/