Tissende mand anholdt: Ignorerede politiordre om at stoppe


Et par betjente opdagede en tissende mand ved banegården i Korsør. Politiet beordrede ham til at stoppe, men manden fortsatte uanfægtet. Han blev derfor anholdt.

Like localeyes.dk på Facebook

Den våde hændelse fandt sted i Algade i Korsør natten til lørdag.

Et par betjente var kaldt til stedet på grund af et slagsmål, da de bemærkede en mand, der tissede op i en fontæne, der står foran banegården.

LÆS OGSÅ: Twilight-stjerne anholdt pissende i lufthavn
Betjentene bad ham stoppe, men han ville ikke holde op. Derfor blev manden anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, oplyser politiet.

Det er dog uoplyst, om manden fik færdiggjort sit ærinde, før han blev anholdt.