Hafida blev kvalt med en ledning mens børnene var i lejligheden


Manden, som har tilstået drabet på Hafida, slog først sin hustru i gulvet, hvorefter han kvalte hende med en ledning. Drabet skete mens børnene var i lejligheden, det kom frem tirsdag i Retten i Glostrup.

LÆS OGSÅ: Kaos i retten: Pårørende til Hafida smidt ud
Manden har forklaret til politiet, at han først slog sin hustru i gulvet, hvorefter han kvalte hende. Først med hænderne og derefter med en ledning.

Ifølge mandens forklaring var det Hafida, som indledte et skænderi, og hun skulle også have fægtet med en mindre kniv mod ham.

Parrets børn var til stede i lejligheden, da drabet fandt sted. Det ældste barn på fire år var ifølge mandens forklaring til politiet i bad, mens det yngste barn på to så tegnefilm, da drabet skete.

/ritzau/