Ukrainske chauffører: Tumult over danske byttepenge


To ukrainske chauffører blev mandag stærkt utilfredse, da de fik danske byttepenge efter at have betalt med euro.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Episoden skete på Monarch på Sydmotorvejen ved Tappernøje mandag eftermiddag.

De to mænd, på henholdsvis 35 og 57 år kommer fra Ukraine og var chauffører på gennemrejse. De havde bestilt mad, som de betalte i euro, hvorefter de fik byttepenge retur i danske kroner.

Det blev den 35-årige voldsomt oprømt over. Han råbte op og skræmte både personalet og andre gæster på stedet. Politiet anholdt den 35-årige klokken 15.25 for at få ro på stedet, og han blev taget med til afkøling på politistationen. Den 35-årige blev løsladt igen klokken 19.55.