Straksdom til narkohandler: Et års fængsel for 160 gram amfetamin


Straksdom: Fredag middag blev en 35-årig mand sendt et år i fængsel ca. 17 timer efter at være anholdt med amfetamin, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Like localeyes.dk på Facebook

Der dukkede næsten 160 gram amfetamin op i en lejlighed i Ballerup, da betjente fra Københavns Vestegns Politi undersøgte den nærmere torsdag aften.

Den 35-årige beboer af lejligheden blev anholdt lidt efter kl. 19 og fremstillet for en dommer i Glostrup Ret fredag kl. 11.

Her idømte retten ham på stedet et års fængsel for at have købt 300 gram amfetamin, hvoraf han brugte en del selv og solgte 50 gram videre til andre. Tilbage havde han de 160 gram, politiet fandt.

Den dømte tilstod, modtog straffen og blev overført til afsoning ca. kl. 12.