Fredag klokken 22.45 blev politiet kaldt til Lindegårdsparken i Faxe, hvor en kvinde havde forsøgt at hælde benzin ud over et æbletræ hos en nabo for at brænde det af.
Naboen – en 71-årig mand – fik kvinden fra sit forehavende, og hun gik hjem til sig selv.
Klokken 23.25 anholdt politiet kvinden – der er 64 år gammel – på hendes bopæl, og hun blev sigtet for forsøg på brandstiftelse.
I et grundlovsforhør lørdag i retten blev den 64-årige varetægtsfængslet frem til den 14. august.