Sigtet for voldtægt af 14-årig pige


En 19-årig mand fra Østjylland vil i dag blive fremstillet grundlovsforhør sigtet for voldtægt mod en 14-årig pige i Esbjerg.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Pigen har anmeldt, at hun natten til den 5. juli blev voldtaget i Esehaven, som ligger bag Esbjerg Museum.

Grundlovsforhøret finder sted i dag klokken 12.00 i retten i Esbjerg. Politiet vil anmode om lukkede døre, da der fortsat efterforskes og skal afhøres vidner.

Anholdelsen kommer efter den offentlige omtale af sagen. Den fik flere til at henvende sig, og Syd- og Sønderjyllands Politi kunne på den måde anholde den 19-årige.