To sortklædte mænd begik onsdag aften et røveri mod en pølsebod på havnen i Mariager.
Røverne forsvandt fra stedet i en hvid personbil – muligvis er der tale om en Peugeot.
– Mændene truede med en pistol og fik udleveret et ukendt beløb, siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.
Efter røveriet mod Havnens Grill og Pølsebod på Fjordgade i Mariager kørte røverne i retning mod Havndal og Randers. De beskrives begge som værende i 20’erne.
/ritzau/