Meget fuld bilist fik bilen konfiskeret efter trafikulykke


En 45-årig mand fra Præstø kom lørdag klokken 17.20 kørende ad Adelgade i Præstø. I kurven ved kirken kom han for langt over i den modgående kørebane og ramte en anden bil, som blev ridset.

Like localeyes.dk på Facebook

Føreren af den anden bil – en østrigsk turist – opdagede, at den 45-årige var fuld og tilkaldte derfor politiet.

En alkometer-test viste, at den 45-årige havde en promille, der var særdeles meget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På grund af promillens størrelse blev bilen konfiskeret på stedet.