1000 mink sluppet ud efter hærværk

Lørdag morgen klokken 7.37 opdagede personale på en minkfarm på Kærgårdvej i Strellev ved Ølgod, at der var udøvet omfattende hærværk på farmen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

I løbet af natten har nogen åbnet mange af burene og desuden slået hul på det ydre hegn, et hegn lavet af eternit bølgeplader.

Hærværket betyder, at omkring 1000 mink er sluppet ud - mange af dem også ud i den omgivende natur. Minkene er ikke vant til at klare sig selv, de bliver stressede, mange sulter ihjel og andre bliver kørt over, når de søger ud på vejene. Desuden er mink er fremmed dyr, vi ikke ønsker i den danske natur.

Derfor er andre minkavlere tilkaldt for at forsøge at fange så mange af dyrene som muligt.