28-årig mand erkender skuddrab på sin kone


En 33-årig mand erkender fredag i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, at han torsdag eftermiddag skød og dræbte sin 28-årige ekskone på Hvidovre Butikstorv. Det skriver eb.dk.

Like localeyes.dk på Facebook

Ifølge netavisen erkender han, at han skød kvinden seks gange, men han nægter at forholde sig til drabssigtelsen.

Manden ankom fredag formiddag til retten eskorteret af fire politibetjente iført skudsikre veste og bevæbnet med maskinpistoler, skriver eb.dk. Manden er ligeledes sigtet for to tilfælde af trusler mod den nu afdøde kvinde.

LÆS OGSÅ: Tv: Kvinde skudt ned på butikstorv

Den 33-årige blev anholdt sent på eftermiddagen torsdag efter en dramatisk biljagt omkring København, hvor op mod 20 politibiler deltog.

På Kalvebodbroen gik det dog galt for manden.

LÆS OGSÅ: Politiets teknikere undersøger drabsstedet

– Han kører galt og forsøger derefter at løbe væk, men bliver hurtigt anholdt, fortalte politikommissær Hans Tonnesen fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau torsdag.

Den 28-årige kvinde blev dræbt af flere skud, da hun torsdag middag kom gående på Hvidovre Butikstorv.

LÆS OGSÅ: Drabsmand anholdt efter dramatisk biljagt på motorvej

Pludselig troppede hendes eksmand op og skød hende flere gange. Efterfølgende forsøgte kvinden ifølge Ekstra Bladet at flygte ind i sin bil, da hun igen blev ramt af skud.

Kvindens 33-årige eks-mand blev efterlyst umiddelbart efter. Parret har en treårig søn sammen.

Efter anholdelsen blev den anholdte eks-mand bragt til Retsmedicinsk Institut, hvor han skulle undersøges, blandt andet for spor af krudtpartikler og andet, der kan bruges ved en kommende retssag.

/ritzau/