21-årig fik beslaglagt sin motorcykel


Mandag klokken 16.05 så to betjente, der kørte ad Perlestikkergade i Nakskov, en motorcykel med to personer på, og ingen af den brugte styrthjelm.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Motorcyklen drejede ad Svingelsvej – hvor der er indkørsel forbudt – og på Østre Boulevard blev den standset.

Føreren var en 21-årig mand fra Nysted, og han blev – ligesom passageren, en 17-årig fyr fra Nakskov – sigtet for at køre uden styrthjelm.

Derudover blev den 21-årige sigtet for at kørsel mod ensretningen, og da det viste sig at han ikke havde noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere blevet sigtet for kørsel uden førerret, blev motorcyklen beslaglagt.