Roskilde Festival: Kravlede ind i telt og stjal sprut for 800 kr.


Lørdag eftermiddag anmeldte en 24-årig mand fra Odense, at han havde overrasket en anden festivalgæst i et forsøg på at stjæle spiritusflasker fra hans teltlejr.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet fik via festival-vagter kontakt med en 20-årig mand fra Albertslund, som blev sigtet for forsøg på tyveri af spiritus til en værdi af ca. 800 kr.

Da han ikke havde legal adgang til festivalområdet, pålagde Roskilde Festival ham en afgift for uberettiget adgang og bortviste ham fra området. Den 20-årige vil senere høre fra politiet, når sagen skal afgøres.