Tre mænd anholdt: Forsøgte at sælge falske festivals-armbånd


Kl. 1330 fik politiet en henvendelse fra en festival-medarbejder, som på vej på job var blevet tilbudt at købe billetter af en mand ved indgang Øst-området.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet fik udpeget tre mænd, som var en 22-årig og 36-årig fra Nykøbing F og en 18-årig fra Vejle. Alle tre blev anholdt som mistænke for at sælge falske armbånd.

Den 18-årige havde et “salgsskilt” med oplysninger om billetter til salg, og politiet fandt ved visitationen af ham bl.a. et falsk, blåt armbånd. Ved visitation af den 36-årige fandt politiet yderligere to armbånd, der havde samme serienummer og i øvrigt samme nummer som det armbånd, som den 18-årige havde.

Alle tre blev sigtet for forsøg på salg af falske armbånd, som politiet beslaglagde som bevis. Politiet arbejder nu videre med sagen i et forsøg på at finde ud af, hvor armbåndene stammer fra.