24-årig nordmand anholdt for at tæve gravid ekskæreste


Natten til lørdag fik politiet via festival-vagter kontakt til en 23-årig, gravid kvinde fra København, som oplyste, at hun havde mødt sin eks-kæreste på festivalen i sin egen teltlejr.

Like localeyes.dk på Facebook

De var begyndt at skændes i anledning af det tidligere forhold, hvilket havde endt med, at eks-kæresten havde slået flere gange i baghovedet med en knytnæve og en enkelt gang i maven.

Hun blev indbragt til skadestuen til undersøgelse og havde pådraget sig en bule og rødmen i hovedet.

Den 23-årige og hendes venner kunne udpege teltlejren, hvor eks-kæresten opholdt sig. Kl. 0140 vækkede politiet en nu sovende og spirituspåvirket, 24-årig mand fra Norge, som straks blev anholdt og sigtet for vold.

Det viste sig, at han også havde forbud mod at rejse ind i Danmark indtil august 2014, hvorfor han også blev sigtet for overtrædelse af den bestemmelse i udlændingeloven.

Den anholdte vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav fra anklagemyndigheden om varetægtsfængsling.