Fuld festivalgæst slog betjent i hovedet i detentionen


Torsdag aften kl. 20.23 måtte politiet anholde en spirituspåvirket, 28-årig mand fra Havdrup, der havde optrådt voldelig over for andre festivalgæster.

Like localeyes.dk på Facebook

På politistationen blev han anbragt i detentionen til afrusning. Da han kort efter rutinemæssigt skulle tilses af en læge i detentionen, gik han til angreb på den en politimand. Han slog politimanden i ansigtet, samtidig med at han råbte noget uforståeligt.

Manden blev pacificeret, så lægens tilsyn kunne gennemføres inden afrusning.

Fredag formiddag vil han blive sigtet og afhørt til dels en sag om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på festival-pladsen, dels en sag om vold mod politiet. Sagen vil senere blive afgjort i forbindelse med et retsmøde, som den 28-årige indkaldes til.