Politiet efterlyser: Har du set to høtyve?


I weekenden blev der på en mark i Olsker på Bornholm begået en forbrydelse. Mindst to gerningsmænd læssede 14 wrapballer på en trailer og stak af med byttet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Tyveriet skete lørdag den 21. juni mellem klokken 17.30 og 19.30, hvor der fra en mark på Lindegårdsvej 14 i Olsker blev stjålet 14 små wrapballer på cirka 20-40 kilo hver.

I området blev der set en mørkegrøn Citroën, formentlig årgang 93-97 med dårlig forlygte. Bilen kørte med en falmet en-akslet 500 kg trailer, muligvis af mærket Variant. I bilen sad minimum to personer.

Politiet efterlyser nu vidner, som har set høtyvene eller har kendskab til sagen.