Nyankommne flygtninge havde ikke købt togbilletter


Politiet fik onsdag morgen en opringning om, at der var en gruppe udlændinge, der ikke havde rejselegitimation ombord på et tog på vej til Næstved.

Like localeyes.dk på Facebook

På Næstved station ventede tre betjente, der hurtigt fik lokaliseret gruppen. Det drejede sig om tre mænd og tre kvinder og en pige, der kom fra Eritrea. Ingen af dem havde pas. De blev derfor anholdt og sigtet efter udlændingeloven.

LÆS OGSÅ: Familie med ni børn søgte asyl

Desuden traf politiet også to andre udlændinge, der sad et stykke fra de andre. Der var mistanke om, at de stod for at smugle gruppen på syv ind i landet. Og derfor blev de også anholdt og sigtet for menneskesmugling. Deres sager undersøges i øjeblikket.