Et lille sejlskib er torsdag eftermiddag blevet fundet drivende i Lillebælt øst for byen Nordborg på Als.
Søværnets Operative Kommando frygter, at en person er faldet over bord.
– De har fundet en båd med sejlene sat nede ved Nordborg. Der er tegn på, at der har været en person om bord. Så det er det, vi søger efter nu, siger den vagthavende officer til Ritzau.
Han fortæller, at både en helikopter og skibe er involveret i aktionen.
– Det er så langt, som vi er nået nu, siger officeren.
/ritzau/