Det var et stort slagsmål, der tirsdag aften raserede på Islands Brygge i København, formentlig var flere en 25 personer oppe at slås, og der blev brugt både knive og jernrør.
Under slagsmålet kom mindst to personer til skade, en blev stukket med kniv dog kun overfladisk. Og en blev udsat for stump vold.
– To personer kom til skade. En blev stukket med en kniv i siden, og en anden blev slået – formentlig med et jernrør – i baghovedet, fortæller Kenneth Jensen, efterforskningsleder ved Københavns Politi til Ritzau.
Personen som blev stukket med kniv er stadig indlagt på hospitalet, men er uden for livsfare. Den anden person, som kom til skade er udskrevet. De er begge blevet afhørt af politiet.
Politiet blev alarmeret om masseslagsmålet tirsdag klokken 19.30. De rykkede hurtigt frem til stedet og fire personer blev anholdt i forbindelse med urolighederne. Desuden har de tilbageholdt en 14-årig dreng.
Det er endnu uklart, hvorfor de mange unge mennesker kom op at slås.