Politiet til knivstikker fra diskotek Zen: Meld dig, vi ved hvem du er


En ung mand er natten til mandag blevet såret under et slagsmål uden for et diskotek i København.

Like localeyes.dk på Facebook

Manden blev stukket i maven med en kniv lidt efter klokken to.

– Der er to grupper, som er ude at diskutere uden for døren. Der er noget slagsmål, og en person bliver stukket i maven med en kniv. En anden får overfladiske skræmmer, oplyser Sune Christensen, central efterforskningsleder i Københavns Politi.

Knivstikkeriet er sket foran diskoteket Zen i Nørregade i hovedstaden.

LÆS OGSÅ: Ung mand stukket ned ved populær Natklub
Offeret er en 21-årig mand. Han er blevet opereret, men mandag formiddag har politiet ikke fået oplyst hans tilstand.

– Vi leder efter en navngiven gerningsmand på 19 år, siger efterforskningsleder Sajjad Haider ved nitiden mandag.

– Vi opfordrer ham til at melde sig selv. Vi ved, hvem han er, siger Haider.

/ritzau/