Russiske restauranter frygter rygeforbud


Russiske restauranter frygter, at antallet af gæster vil falde markant, når et totalt rygeforbud på offentlige steder træder i kraft 1. juni, siger repræsentanter for store restauranter samt restaurantbranchen i et interview med nyhedsbureauet Itar-Tass.

Det kan tage restaurantgæster omkring et halvt år at vænne sig til de nye regler. På baggrund af erfaringer fra en række europæiske lande kan antallet af gæster meget vel falde med 15 procent. Restauranter med åbne terrasser ventes først at opleve problemet, når kulden sætter ind.

Antallet, der besøger caféer, hvor rygere andrager omkring 60 procent af gæsterne, ventes ligeledes at falde. Repræsentanter for andre restauranter, siger til Itar-Tass, at antallet af rygende gæster udgør 30 til 60 procent, afhængig af prisniveau og tilbudte tjenester.

Arpisko-selskabet, der kontrollerer bøfhusene Goodman, fiskerestauranten Filimonova i Jankel og Kolbasoff, erkendte, at antallet af gæster kan falde efter 1. juni.

Ikke desto mindre siger koncernchef i Arpisko Andrej Riabetjkov, at forbuddet primært vil gå ud over fastfood-restauranter i indkøbscentre, som ikke har nogen døre ud i det fri, hvor gæsterne kan ryge.

The Rosinter restaurants Holding, som kontrollerer sushibarer, Il Patio, Fridays og Costa kafferestauranter, venter ikke, at det kommende rygeforbud vil komme til at påvirke omsætningen.

På tilsvarende restauranter i Europa faldt antallet af restaurantgæster med fem til 15 procent i nogle få måneder efter forbuddet, men efterfølgende vendte de tilbage, hedder det.

Chefen for analyseinstituttet Rusabak, Maksim Korolijov siger, at antallet af restaurantgæster vil falde, når kulden sætter ind, og sommerterrasserne er lukket, når der ikke er andre steder for rygere at gå hen. Fra 1. juni vil rygning også være forbudt på hoteller.

/ritzau/Itar-Tass

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq