Yahya Hassan og skudoffer truede hinanden på Facebook


I en tråd på Yahya Hassans side på Facebook kan man læse, at de har kommunikeret. I et oplsag opfordrer den 17-årige Yahya Hassan til at mødes mand til mand.


Søndag aften blev en 17-årig mand såret af skud i Aarhus. Mandag eftermiddag blev den kendte digter Yahya Hassan varetægtsfængslet for skyderiet.

I Ekstra Bladet står den 17-årige frem og fortæller sin version af historien. Han fortæller blandt andet, at han og Yahya Hassan ikke har haft noget med hinanden at gøre.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Vi har ikke haft nogen fortid – vi har aldrig haft noget mellem os. Så jeg ved ikke, hvorfor det var mig, han skød efter, siger den 17-årige til ekstrabladet.dk

– Jeg går helt tilfældigt, og så kommer han ud af det der pizzeria, forklarer den 17-årige videre til ekstrabladet.dk.

I en tråd på Yahya Hassans side på Facebook kan man læse, at de har kommunikeret. I et oplsag opfordrer den 17-årige Yahya Hassan til at mødes mand til mand.

Om Yahya Hassan reagerede på den opfordring, da han søndag aften angiveligt skyder den 17-årige i foden, er ikke til at sige.

Men i samme Facebook-tråd skriver digteren, at han vil give dem en tur mand til mand.

Digteren har igennem de sidste par måneder haft en krig kørende mod bandemedlemmer fra især Black Army. Yahya Hassan har delt flere videoer, hvor han åbenlyst truer navngivne personer og deres familier på livet.

Så sent som søndag middag offentliggjorde Yahya Hassan en video, hvor han truer en navngiven person. Yahya Hassan ringer personen op og udsteder en dummebøde på 200.000 kroner som skal betales inden en uge.

Om disse trusler hænger sammen med skyderiet søndag aften vides ikke.

Yahya Hassan blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for grov vold og ulovlig våbenbesiddelse.