Svensk politi efterlyser mistænkt terrorist


Den mistænkte Mutar Muthanna Majid er omkring 25 år. Han er irakisk statsborger og skal have tilknytning til Sverige.


Denne mand er stærkt eftersøgt i hele Sverige.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Et medlem af islamisk Stat er kommet til Sverige for at begå terror, oplyser landets efterretningstjeneste.

Svenske medier har torsdag morgen offentliggjort navn og foto på den mistænkte terrorist, som det seneste døgn har været genstand for en massiv eftersøgning i Sverige.

Den efterlyste er identificeret som Mutar Muthanna Majid. Han er ifølge den svenske efterretningstjeneste Säpo medlem af Islamisk Stat og kom for nylig til Sverige med planer om at begå terror.

Tidligere onsdag hævede Säpo sikkerhedsniveauet i Sverige til fire, det næsthøjeste, på grund af øget trussel om terror.

Ifølge svenske medier er den mistænkte omkring 25 år. Han er irakisk statsborger og skal have tilknytning til Sverige. Det er dog uklart, hvilken form for tilknytning, der er tale om.

Allerede tirsdag klokken 21.15 valgte den svenske chefanklager Agnetha Hilding Qvarnström at anholde Mutar Muthanna Majid in absentia, skriver ekstrabladet.dk