Den 21-årige mand, som var maskeret under skole-massakren poserer her med to børn inden han angreb lærerer og børn. Foto fra nettet.
Inden den formodede gerningsmand gik til angreb på Kronan-skolens lærere og elever, fik han taget et billede sammen med to piger fra skolen.
De troede nemlig, han var klædt ud til halloween, da han havde maske og sort tøj på.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre21-årige Anton Lundin Pettersson gik torsdag amok med et sværd på en svensk skole og dræbte to. Foto fra Facebook
– Han spillede mærkelig musik og sagde ikke et ord. Det var halloween-agtig musik, siger pigen til den svenske avis Aftonbladet.
En af pigerne tog et billede med sine to veninder og gerningsmanden, der viser, at den formodede gerningsmand var klædt i sort tøj og var hvid i huden.
Efter at eleverne havde taget billedet, kom en lærer forbi, der bad manden om a forlade skolen.
– Han nikkede bare, så satte han kniven i lærerens skulder, siger pigen.
Efterfølgende flygtede de tre piger sammen med de andre elever.
Angrebet fandt sted torsdag formiddag. Den maskerede gerningsmand nåede at angribe to børn og to voksne, hvoraf den ene lærer allerede var død, da politiet nåede frem til gerningsstedet.
De tre resterende ofre blev bragt til hospitalet i Göteborg, hvor en 17-årig elev få timer senere døde af sine kvæstelser. De to andre ofre svæver fortsat mellem liv og død.
Den 21-årige gerningsmand blev skudt af politiet, da de ankom til skolen. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet. Torsdag eftermiddag meddelte svensk politi, at han er død af sine kvæstelser.
I flere timer efter angrebet fandt sted, opholdt adskillige elever og forældre sig stadig samlet omkring skolen i Trollhättan.
Der går omkring 400 elever, hvoraf en stor andel af dem har arabisk, albansk og somalisk baggrund.
I følge flere svenske medier hyldede den 21-årig drabsmand nazismen og Adolf Hitler på sociale medier. Han formodes at være en højreekstremistisk sympatisør, som har delt flere nazistiske videoer på sociale medier og liket flere videoer delt på Youtube af en nyfascistisk blogger.
Billede af 21-årige Anton Lundin Petterssons Facebook-profil.
Den 21-årige var ikke kendt af politiet i forvejen, men da mandens bopæl i Trollhättan blev ransaget tidligere på dagen, blev der fundet flere interessante genstande til fordel for efterforskningen, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
/ritzau/NTB