Dødsbil i Sorø: To mænd er anholdt for drab


Teknikere fra politiet undersøger den udbrændte bil


Politiet har anholdt og sigtet to mænd for drab i Sorø, hvor to mænd lørdag blev fundet døde i en brændende bil.

###

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi søndag.

Politiets efterforskning har vist, at de to mænd i bilen er blevet dræbt af skud.

De anholdte er 19 og 22 år og kommer begge fra Sorø-egnen.

De fremstilles i grundlovsforhør søndag.

/ritzau/