arkivfoto
Både regeringen og Socialdemokraterne er rådvilde om flygtningesituationen, vurderer politisk kommentator Henrik Qvortrup.
Det skriver
De manglende politiske svar på den akutte flygtningesituation vidner om rådvildhed i begge sider af Folketinget, mener politisk kommentator Henrik Qvortrup.
Rigspolitiet har nu givet de mange flygtninge og migranter, der ikke ville registreres i Padborg og Rødby, lov til at rejse videre gennem Danmark. Imens kritiserer Politiforbundets formand, at der mangler en handleplan for, hvad politiet skal stille op med de mange flygtninge.
Det tyder på, at regereringen slet ikke ved, hvad den skal stille op, mener Henrik Qvortrup, ifølge
– Det virker som om, at det hele sejler. Jeg kan godt forstå, at politiformanden er frustreret. Der er helt tydeligt ingen anvisninger til politiet om, hvad de skal stille op. Mit bedste bud er, at der sidder en samling politikere derinde, der reelt ikke aner, hvad de skal gøre, siger han.
Han undrer sig også over, at Lars Løkke onsdag aften tog til vinsmagning på en italiensk restaurant. Restaurantbesøget gør ikke flygtningesituationen værre eller bedre, men det er et uheldigt signal, mener Henrik Qvotrup.
– Vi står i en af de mest alvorlige situationer længe, og Løkke har stået hele dagen i går og har prøvet at lægge ansigtet i de rigtige folder, og så står han med nogle semikendte til vinsmagning. Han forsvarer sig med, at det er hans privatliv, men man er statsminister 24 timer i døgnet. Med den historik, Lars Løkke går rundt med, ville jeg nok – af alle ting – ikke vælge at gå til en vinsmagning, siger Henrik Qvortrup.