Politiet beder om hjælp: Hvem er død kvinde i å


Lørdag morgen blev der fundet en død kvinde midt i Vejle by. Hun havde ingen identifikationspapirer på sig, så nu beder politiet offentligheden om hjælp.

###

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Den afdøde kvinde var 50 – 55 år og cirka 170 cm høj. Hun havde brunligt, mellemlangt hår, som var sat med hårspænde.

Hun var iført en bordeaux trøje, beige bukser, lyserød bh, mørklilla sandaler af mærket Sika i størrelse 37, dameur med guld urskive og sort rem samt to sølvringe på højre hånd.

Hun beskrives desuden som værende kraftig af bygning.

– Vi vil gerne høre fra borgere, der kender en kvinde, der nogenlunde passer på beskrivelsen, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Martin Frank Rasmussen til TV 2.

Kvinden blev fundet midt i Vejle by i Mølleåen. Politiet har undersøgt stedet og vurderer, at der ikke ligger et kriminelt forhold bag dødsfaldet.