Tyve sprang i døden – hoppede fra vippe men svømmebassin var tomt


Arkivfoto


To mænd brød ind i et friluftsbad for at få en gratis svømmetur i nattens mulm og mørke. Men det endte tragisk for dem begge, da de sprang fra tremetervippen ned i et tomt bassin.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Den tragiske ulykke skete natten til søndag i byen Kulmbach øst for Frankfurt, det skriver den tyske avis Bild

De unge indbrudstyve var ikke klar over at stedet var under renovation og opdagede aldrig, at der ikke var vand i bassinet.

De kravlede nemlig direkte op på tremetervippen, hvor de tog tøjet af og hoppede samtidig. Og i stedet for at ramme vandet efter tre meter, faldt de yderligere fem meter, som normalt er dybden på vandet. Efter et frit fald på otte meter, blev de knust mod bassinets hårde bund.

Den ene blev dræbt på stedet. Den anden levede endnu, da de blev fundet næste dag, men han døde kort efter redningsfolk kom frem til stedet.