Hjemmehjælper fandt 71-årig efter blodigt overfald


Arkivfoto


En hjemmehjælper fra hjemmeplejen i Kalundborg slog kl. 0732 alarm, efter at hun efter aftale og kort forinden var ankommet til en 71-årig mands bopæl i Strandstræde, 4400 Kalundborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Hjemmehjælperen havde fundet den 71-årige ilde tilredt efter et voldeligt og blodigt overfald. Han havde flere kvæstelser i hovedet og blev straks i en tilkaldt ambulance kørt til behandling på et sygehus.

Det 71-årige offer meldes uden for livsfare.

Rigspolitiets Kriminaltekniske Sektion har assisteret Midt- og Vestsjællands politis efterforskere med at foretage tekniske undersøgelser på gerningsstedet, som er mandens bopæl.

Efterforskningslederen, politikommissær Kristian Egekær, udtaler:

Vi ved ikke endnu ikke, hvorfor manden er blevet overfaldet i sit hjem. Offeret er efter fornøden behandling på sygehuset i øjeblikket ved at blive afhørt til sagen, så vi kan danne os et overblik over motivet til overfaldet på ham samt få oplysninger om det nøjagtige gerningstidspunkt.
Politiet kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse noget om gerningsmanden eller det præcise gerningstidspunkt.

Midt- og Vestsjællands politi vil derfor gerne i kontakt med personer, der har været i området omkring Strandstrædet i Kalundborg før kl. ca. 0730 i dag, for at afhøre dem om deres observationer i området i de tidlige morgentimer.